Regler — lær AI-assistenten din tone og politikker
Regler er faste instruktioner, der gælder for alle fremtidige tickets på instansen. Brug regler til at lære AI-assistenten din virksomheds tone, politikker og særlige hensyn — direkte fra chatten, uden at gå til admin-indstillingerne.
Hvad er en regel?
En regel er en fast instruktion som:
- "Vi bruger altid du-form i kundeservice"
- "Vi tilbyder ikke gratis fragt uden godkendelse fra en leder"
- "Afslut altid med en opfordring til at kontakte os igen"
Regler gemmes pr. Zendesk-instans og gælder for alle agenter med AI-assistenten.
Gem en ny regel via chatten
Skriv i chatfeltet:
- "Gem som regel: vi nævner aldrig konkurrenters navne"
- "Husk altid at bruge denne formulering"
- "Gem dette som en fast regel"
AI-assistenten gemmer reglen med det samme og bekræfter. Reglen er aktiv fra næste ticket.
Kategorier
Du kan kategorisere regler for bedre overblik:
- "Gem som regel (tone): vi skriver altid på dansk"
- "Gem som regel (policy): vi tilbyder kun refusion inden 30 dage"
Gyldige kategorier: tone, policy, language — eller hvad der giver mening for jer.
Se alle regler
Skriv i chatfeltet:
- "Vis alle regler"
- "List regler"
AI-assistenten lister alle aktive regler med nummerering og eventuel kategori.
AI-assistenten foreslår selv
Når AI-assistenten rettes af en agent og opdager et mønster der bør huskes permanent, kan den spørge (på agentens sprog):
"Vil du have mig til at gemme dette som en regel fremover?"
Sig ja, og reglen gemmes automatisk.
Administrér regler i admin-UI
I Regler-fanen på mit.available.dk kan admin:
- Se alle aktive regler per sprog
- Deaktivere eller slette regler
- Tilføje regler manuelt
- Konsolidere regler: AI'en gennemgår reglerne og samler overlappende til færre, stærkere regler
- Se foreslåede regler baseret på agenters redigering af AI-udkast
Forskellen på regler og instruktioner
| Regler | Instruktioner (admin) | |
| Hvem opretter? | Agenter via chatten | Admin via mit.available.dk |
| Gælder for | Alle tickets på instansen | Alle tickets på instansen |
| Synlig for agenter? | Ja, via "Vis alle regler" | Nej |
| Bruges til | Løbende fine-tuning og læring | Stabile grundregler og tone |
Brug begge — instruktioner sætter fundamentet, regler fine-tuner løbende.